WAGO Denmark A/S

Nyt relæmodul giver funktionel sikkerhed

08c02556WAGO’s nye sikkerhedsrelæmodul (750-669/000-003) indeholder ikke alene fire fejlsikre relæudgange, men også fire fejlsikre digitale indgange, hvilket giver et bredere anvendelsesområde.

Takket være de fire isolerede udgangskanaler kan det nye sikkerhedsrelæmodul fra WAGO-I/O-SYSTEM 750 omkoble både høje kapacitive og induktive belastninger på op til 48 V AC/60 V DC. Modulet indeholder desuden fire fejlsikre feedbackindgange til forskellige overvågningsfunktioner (f.eks. omkoblingsbetingelser for kontaktorer).

Førsteklasses funktioner, omkostningseffektiv løsning
Sikkerhedsrelæmodulet understøtter en PROFIsafe-kompatibel iPar-server. Når en enhed udskiftes, overfører denne server automatisk og sikkert de korrekte parametre til det nye I/O-modul. Modulet har også flere andre praktiske funktioner, f.eks. en udgangsstrømstyrke på 6 A pr. kanal, modstandsdygtighed over for impulsstrøm på op til 30 A og en samlet strømstyrke på 24 A. Takket være de mange egenskaber har modulet en enestående ydeevne til prisen. Og med en bredde på kun 48 mm er det perfekt til pladsbesparende montering i DIN-skinner.

Mange indstillingsmuligheder
Det nye sikkerhedsrelæmodul kan nemt konfigureres ved hjælp af en WAGO-controllers enhedsbeskrivelsesfil. Alle indgange kan nemt konfigureres og dokumenteres via programmet WAGO-I/O-CHECK. Ud over fejlkontroller for f.eks. kortslutning, ekstern spænding og afvigelser tilbyder sikkerhedsrelæmodulet også forskellige filtertider og driftstilstande. En yderligere fordel er, at parametrene også kan tilgås via det tekniske program “Tool Calling Interface” (TCI).