Ny serie elektrisk aktuerede procesventiler til regulering og on/off

Procesventilserien har elektrisk lineær aktuator og er ideel til applikationer uden trykluftsystem, og udmærker sig også ved ydelse, driftssikkerhed og omkostninger. Ventilerne er udviklet til opgaver, hvor der er høje krav til reguleringsnøjagtigheden og processtabiliteten, samt til opgaver, hvor drift uden trykluftsystem er en fordel. Den nye serie procesventiler omfatter både reguleringsventiler og on/off-ventiler, og begge ventiltyper kan leveres med sæde-, skråsæde- eller membranventilhus.

                             3361_001_a_electromotivevalve             3360_012_b_th_electromotivevalve                    3323_004_b_3363_weld_tvb_electromotive-web

 

Vi glæder os til at præsentere serien, der er kategoriseret som 2-stjernet verdensnyhed af FoodTech Product News, på FoodTech, stand  J 7236.

Anvendelsesmuligheder og fordele
De elektriske procesventiler er udviklet til brug i applikationer, hvor det ikke er muligt at bruge trykluft. Det kan for eksempel være i store procesanlæg med lang afstand til den enkelte ventil, og det gør ventilerne særdeles økonomiske i drift, at der ikke er brug for dyr trykluft. Brug af styreskabe med IP tæthedsklasse eller pneumatiske styreventiler i procesanlægget vil på samme måde være unødvendigt.

Velegnet til hygiejniske applikationer
De nye procesventiler er velegnede til hygiejniske applikationer i føde- og drikkevareindustrien, til varmevekslere og opgaver med vandbehandling. Aktuatorens overflade er designet netop med henblik på brug i disse applikationer, og er derfor i overensstemmelse med de hygiejniske krav i EHEDG-retningslinjerne. Det robuste aktuatorhus har tæthedsklasse IP65 / IP67, er nemt at rengøre, og er derfor velegnet til brug i krævende applikationer. Ventilerne kan som option fås med FDA-godkendelse.

Også mulighed for failure safe
Både reguleringsventiler og on/off-ventiler kan anvendes i failure safe-tilfælde, og de kan optionelt leveres med en batteripakke til back-up. En mekanisk stillingsindikator med 360° LED angiver tydeligt ventilens status og position., og der er også mulighed for manuel betjening.

Elektrisk aktuerede reguleringsventiler type 3360/3361
Den særlige egenskab ved de nye reguleringsventiler med elektrisk lineær aktuator er den store ydelse, som er sammenlignelig med den ydelse, pneumatiske aktuatorer kan give. Med en reguleringshastighed på 6 mm/s og en lukketid på mindre end 4 sekunder har Bürkert forbedret det kendte svage punkt for elektriske procesreguleringsventiler, der har en reguleringshastighed på 0.1…..3 mm/s. Med ventiltype 3360/3361 er det også muligt at tilpasse reguleringshastigheden efter behov, samt at definere en elektrisk åbne- og lukkebegrænsning og soft lukning.

Elektrisk aktuerede on/off-ventiler type 3320/3321
Ved eventuelt strømsvigt kan en forud defineret position opnås via den integrerede SAFEPOS funktion, og i nødstilfælde er det muligt at betjene ventilen manuelt. Bürkerts nye elektriske reguleringsventiler opfylder de stigende krav til Industri 4.0 med mulighed for diagnose af proces- og ventildata. Ydermere er der mulighed for optimal integration i centrale netværk.

Ny membranventilversion type 3323/3363
Membranventilversionen fås til regulering og on/off og i størrelser op til DN 50. Ventilen opfylder EHEDG, FDA og USP og er specielt velegnet til anvendelse i renrum, applikationer med fyldning og pakning samt til CIP/SIP-applikationer i farmaceutisk industri. Membranventilen er også velegnet til føde- og drikkevareapplikationer, i kosmetikindustrien og til industriel vandbehandling.

Opfylder nyeste industristandarder
De elektrisk aktuerede procesventiler opfylder de stigende krav til Industri 4.0 med mulighed for diagnose af proces- og ventildata. Ventilerne kan integreres i centrale netværk, og de kan også styres via Bürkerts nye elektroniske platform EDIP – Efficient Device Integration Platform – der er en elektronisk platform med fælles bruger interface og digital kommunikation.

De elektrisk aktuerede procesventiler opfylder de stigende krav til Industri 4.0 med mulighed for diagnose af proces- og ventildata. Ventilerne kan integreres i centrale netværk, og de kan også styres via Bürkerts nye elektroniske platform EDIP – Efficient Device Integration Platform – der er en elektronisk platform med fælles bruger interface og digital kommunikation

Lave energíomkostninger giver den nye procesventilserie store fordele
De nye elektriske lineære aktuatorer har lave energiomkostninger, der giver besparelser på det samlede anlæg, og gør ventilerne økonomisk fordelagtige i brug. De lave energiomkostninger skyldes, at der ikke er brug for dyr trykluft i processen. Når man ser på det samlede procesanlæg, så kan brugen af de nye elektrisk aktuerede ventiler fuldstændig eliminere eller minimere behovet for et trykluftsystem.  Brug af styreskabe med IP-tæthedsklasse, eller pneumatiske styreventiler i procesanlægget vil på samme måde være unødvendigt.

Den nye procesventilserie vil løbende bliver videreudviklet, og de planlagte udvidelser i serien er procesregulator, større lysninger op til  DN100, og tilslutning til andre feltbussystemer foruden EtherNet, PROFINET og Modbus.

Bürkert-Contromatic A/S
Hørkær 24
2730 Herlev

Tlf. 44 50 75 00
E-mail: marketing.dk@burkert.com
Kontakt: Marketing Manager Sussi Erikshøj, sussi.erikshoj@burkert.com