Kører du som en brækket arm?

Påkørselsværn

Bare rolig, det er der råd for. Du er nemlig ikke den eneste, og derfor har vi her hos DENIOS også løsningen. Vi introducerer vores påkørselsværn til din virksomhed.

Afskærmning

Vil det ikke bare være rart at undgå ulykker, hvor du får lavet buler og skrammer på alt i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Bevares, det nemmeste vil selvfølgelig være at køre ordentlig med trucken, men nogle gange skal det gå ekstra stærkt. Andre gange er der en eller anden jubel-idiot, der har flyttet sagerne, og så er det vel ikke din skyld, at du bakker ind i dem, vel?

 

Lav buler på de nye påkørselsværn i stedet

Det bedste alternativ, hvor du undgår at bule alverden dyrt udstyr og dyre maskiner, vil være at bule de nye påkørselsværn fra DENIOS i stedet. Hvis vi selv skal sige det, så vil det da være det sjoveste, bedste og billigste alternativ. Det der med at køre ordentlig og langsomt holder ikke i længden, slet ikke når der sker uforudsete ting såsom ulykker og nærved ulykker. For de sker nemlig, ligegyldigt hvor mormor-agtig du kører trucken.

 

Stort sortiment af påkørselsværn

Hos DENIOS har vi et stort udvalg af påkørselsværn, så du kan beskytte profiler, kanter, hjørner, reoler, stolper, vægge og selvom dine medarbejdere. Så du vil med garanti kunne finde lige de påkørselsværn, som du står og mangler.

Vores profil- og kantbeskyttere øger arbejdssikkerheden i din virksomhed, og forhåbentlig vil det nedsætte ulykker og nærved ulykker, når dine medarbejdere i bedste Austin Powers stil er ved at køre over hinanden med damptromler.

 

Ingen dikkedarer og ingen farer

Advarselsfarven på vores påkørselsværn har en gennemtrængende gul farve, og derfor vil de også gøre farezonerne meget synlige. Så de er geniale til lager- og produktionsområder med meget trafik.

Vores sidste salgsargument er, at de er nemme at montere – selv ingeniører kan finde ud af det (skrevet af humanisten med et glip i øjet).

 

Bestil dit nye påkørselsværn online

– eller ring til os

Du har nu to muligheder. Enten kan du bestille dine nye påkørselsværn online på vores hjemmeside/i vores webshop, eller også kan du finde telefonen frem og ringe til os på 76244080. Vi sidder klar til at rådgive dig, så du kan finde de helt rigtige påkørselsværn for din virksomhed.