Kan plastik være godt?

Opsamlingskar

Det kan det! Især når der er tale om vores opsamlingskar af PE

 

Vores opsamlingskar af polyethylen – Sig lige det tre gange hurtigt efter hinanden. Polyethylen, polyethylen, poly…. Det krøller på tungen, og derfor forkorter vi det også til PE. For at komme tilbage til udgangspunktet, så er vores opsamlingskar af PE miljøvenlige, og de er testet og godkendt af DIBt.

 

Det lyder alt sammen toppen af poppen, men hvad kan du bruge en omgang plastik opsamlingskar til? Vi hos DENIOS er glade for, at du spørger. Nu skal du nemlig høre…

Opsamlingskar af plast, opsamlingskar af plastik, opsamlingskar af kunststof, opsamlingskar af PE

– Kært barn (kært opsamlingskar i dette tilfælde) har mange navne. Vores opsamlingskar kan tåle en hel del. Faktisk er de yderst modstandsdygtige overfor olier, syrer og baser samt andre aggressive væsker og farlige medier – Selv dine børn eller børnebørns bleer! Derfor er de også et knaldgodt køb, hvis du netop står og skal opbevare farlige medier og/eller aggressive væsker.

 

Hvor meget skidt skal dit opsamlingskar samle op?

Vi har et stort udvalg af opsamlingskar – både i PE og i stål, og derfor er vi også sikre på, at du kan finde det helt rigtige opsamlingskar hos os. Skal du have fem tromler á 200 liter op på et opsamlingskar? Eller skal du opbevare en, to eller tre IBC’er på 1.000 liter hver? Vi kan selvfølgelig også klare seks, syv, otte, ni, ti, elleve og tolv tromler (vores opsamlingskar i stål kan klare de tolv tromler).

 

Hvem får regningen?

Det vigtigste er, at hvis du er indkøbsansvarlig på din arbejdsplads, så kan du sige: ”ingen kvaler, chefen betaler.” Hvis du er din egen chef, så er det knap så sjovt. Men hvis det kan trøste dig, så vil vi hos DENIOS sige: ”ingen kvaler, din pengepung betaler.”

Når du opbevarer dine farlige medier og aggressive væsker korrekt, lovligt og forsvarligt, vil miljøet, dine børn, dine børnebørn, dine oldebørn og alle os fra DENIOS takke dig – og hvis det lyster, må du gerne holde en takketale for os.

 

Skal vi klare det over telefonen eller i webshoppen?

Vi vil skam rigtig gerne hjælpe dig med dit køb af vores opsamlingskar af PE. Derfor får du også helt selv lov til at bestemme, hvor du køber henne – over telefonen eller via vores webshop. Nå, vores dryppende sarkasme smider vi lige over bord. Vi sidder selvfølgelig klar til at hjælpe og rådgive dig. Du kan enten ringe til os på 76244080 eller tjekke vores webshop/hjemmeside ud.

Opsamlingskar til dunke