WAGO Denmark A/S

Grundig og let konfiguration af telekontrolprotokoller

08c02504

Ny IEC 61850-klient: Med en udvidelse til WAGO’s CODESYS-programmeringssoftware kan alle relevante telekontrolprotokoller konfigureres let og grundigt.

WAGO fuldender nu sin CODESYS-programmeringssoftware med en ny konfigurationsdialog, der anvender bibliotekerne til en IEC 61850-klient. Med denne udvidelse bliver det nu muligt let at konfigurere alle relevante telekontrolprotokoller (som IEC 60870-5-101, -103 og -104, IEC 61400-25 og DNP3) via et grafisk interface. IEC 61850 er en transmissionsprotokol, der bruges til beskyttelse og styring af systemer i eldistributionen for mellem- og højspændingsteknologier. En server – som eksempelvis en vindturbine – kommunikerer med klienten, hvori der er installeret en controller, der igen er forbundet til et kontrolcenter.

Et praktisk eksempel på en IEC 61850-kompatibel komponent er WAGO’s fjernstyrede PFC200-controller. Denne enhed har et integreret 3G-modem og et standardmini-SIM-kort, der giver trådløs GPRS internet-konnektivitet og 2-vejskommunikation via SMS. PFC200 (750-8207/025-001) indeholder to ETHERNET-porte og et RS-232/RS-485-interface, der supporterer alle relevante telekontrolprotokoller. Dertil kommer en integreret netværksswitch, der sikrer en nem implementering af linjetopologien. Ydermere kan en standardwebserver give brugeren et overblik over online-konfigurationsmulighederne og statusinformation, uanset hvor brugeren befinder sig. PFC200-telecontrolleren er også kompatibel med både IPsec- og OpenVPN-protokollerne for overensstemmelse med de højeste sikkerhedsstandarder.

Takket være mere end 500 forskellige I/O-moduler giver WAGO-I/O-SYSTEM 750 skalerbare og fuldt kundespecifikke løsninger med en stor integrationstæthed. Typiske applikationer for den nye PFC200-telecontroller med sit integrerede 3G-modem omfatter: infrastruktur-netværksmonitering (el, gas og vand), decentral datalogning for maskin- og apparatovervågning, bygningsautomation og procesindustrien. Såvel en høj netværksdækning som gunstige investeringer og lave driftsomkostninger er de store fordele bag mobil kommunikationsteknologi.