Fuld fleksibilitet og større sikkerhed med nye industrial managed switches

08c02498WAGO’s nye serie 852 af fuldt industrial managed switches gør det muligt at opbygge redundante Ethernet-netværk inden for industrielle applikationer.

WAGO’s 2 nye industrial managed switches leveres i to forskellige versioner: Dels 8-ports 1000Base-T- og 4-ports 1000Base-SX/LX-modeller (852-1305), dels 8-ports 100Base-TX- og 2-ports 1000Base-SX/LX-modeller (852-303). Alle switches kan konfigureres individuelt til at opfylde kravene i forskellige netværksstrukturer. De nye komponenter supporterer de nyeste sikkerhedsfunktioner, som f.eks. “Mac Limitation”, “Port Security” og autorisation gennem IEEE 802.1x. Dertil kommer “IGMP Snooping” og broadcast- og båndbreddebegrænsninger, som giver en ekstra kontrol over dataflowet.

852-seriens protokoller (“Rapid Spanning Tree”, “Dual Homing”, “Dual Ring”, “Jet Ring”, “ERPS v1/v2” og den hurtige “Xpress Ring”) supporterer opbygningen af redundante netværksstrukturer og garanterer samtidigt en sikker kommunikation – selv hvis forbindelsen falder ud. Hver WAGO industrial managed switch har også en redundant strømforsyning til uafbrudt datakommunikation (ved transmissionsrater op til GBit/s). Den funktion giver ekstra værdi og øger desuden produktiviteten samt netværkets oppetid for både maskiner og systemer.